Biomikroskopi af hornhinden

Hornhindebiomikroskopi udføres for systematisk at identificere kliniske tegn og bestemme placeringen, dybden og størrelsen af hornhindeskader.

Direkte belysningsmetode med diffust lys

Bruges til at detektere grove ændringer.

• En smal skrå lysspalte muliggør undersøgelse af hver kvadrant af hornhinden.
• Yderligere indsnævring af lysstrålen muliggør visualisering af meget fine optiske detaljer.
• Ændringen i højden af den koaksiale stråle bruges til at måle omfanget af skaden.
• Lysspaltens retning kan ændres ved at dreje lampehuset.
• Når strålen passerer gennem alle lag af hornhinden, bestemmes tykkelsen og dybden af dens skade.
• Lysets karakter kan ændres ved hjælp af filtre. Med et rødfrit filter fremstår røde objekter sorte, hvilket øger billedets kontrast ved undersøgelse af vaskulære strukturer og ved farvning med rose bengal. Et koboltblåt filter anvendes ved farvning med fluorescein.

Skleral spredningsmetode

Lysspalten er decentreret, så lyset falder på limbus, med mikroskopet fokuseret i midten. Lyset fordeles inde i hornhinden på grund af total intern refleksion og når den modsatte limbus. Det beskadigede område af hornhinden belyses af spredningen af lysstrålen, der reflekteres i hornhindens tykkelse. Denne metode er vigtig for at bestemme subtile ændringer i hornhinden.

Metode til undersøgelse af reflekteret lys

Ved hjælp af lys reflekteret fra iris eller fundus kan den detektere subtile ændringer i endotel og epitel, hornhindeudfældninger og små blodkar.